Cannabinoider

Cannabinoider 2017-06-06T18:57:34+00:00

Cannabinoider


Cannabinoider kan opdeles i to grupper: Endocannabinoider og Eksocannabinoider. Det er nogle lange, flotte ord, men det skal man ikke lade sig skræmme af. Herunder følger en uddybende forklaring af de forskellige slags cannabinoider og det endocannabinoide system. De ting har nemlig meget at gøre med hinanden, og det har alt sammen noget at gøre med cannabis: Det endocannabinoide system er nemlig grunden til at cbd olie og thc olie virker som medicin (og grunden til at cannabis virker som rusmiddel).



Det endocannabinoide system


Cannabinoider er ikke kun noget, der findes i hampplanten, vi producerer dem faktisk også selv i kroppen. Det er alt sammen helt naturligt og en del af alle menneskekroppe. 
Endogen betyder, at de er opstået inde i kroppen, deraf endocannabinoider, hvorimod de cannabinoider, der findes i cannabisplanten, hedder eksocannabinoider, da eksogen betyder, at de er opstået uden for kroppen.
 Selvom det er to forskellige slags, minder de alligevel om hinanden, og det er derfor eksocannabinoider har en effekt, når de kommer ind i kroppen.



Det endocannabinoide-system er et essentielt biologisk system i kroppen. 
I menneskekroppen findes noget, der hedder cannabinoidreceptorer. Cannabinoiderne er biokemiske signaler, de sender beskeder til receptorerne. De sender beskederne ved at knytte sig til receptorerne. 
I kroppen har vi to slags cannabinoidreceptorer: CB1 og CB2. 



CB1 receptorer er fordelt i både kroppen og hjernen, med størst koncentration i hjernen og rygraden, og de påvirker de funktioner, som de dele af hjernen de sidder i styrer – f.eks. amygdala (området for hukommelse), hypothalamus (området for appetit), osv.
 CB1 receptorer hjælper også med at regulere smerte, da de også befinder sig for enden af vores nerver. Især hjælper de med at dæmpe følelsen af smerte.


CB2 receptorer sidder oftest i det perifere nervesystem. 
Cannabinoiderne sætter sig på receptorerne og fortæller beskeder om, hvilke funktioner der skal sættes i gang eller bremses i kroppen.
 For eksempel er CB2 receptorer medvirkende til at mindske inflammation i kroppen, når de bliver aktiveret, altså når de får besked herom. Som bekendt er inflammation grundlag for enormt mange lidelser og sygdomme, og al slags hævelse, rødmen i huden og betændelse er også, hvad man kalder ”en inflammation”.
 Når folk forsøger at spise sig til en sund syre/base-balance, er det blandt andet også for at undgå inflammation i kroppen.
 Altså er det en god ting at få aktiveret sine CB2-receptorer, og dette kan thc-olie for eksempel hjælpe med.


Tetrahydrocannabinoler (THC-cannabinoider) kan binde sig til både CB1- og CB2-receptorer, og virker på den måde fuldstændig som endocannabinoider (altså dem kroppen selv danner).
 Der er derfor ikke noget at sige til, at cannabisolie virker på så mange forskellige områder og måder, og derfor kan bruges som medicin for næsten hvad som helst.

 Cannabidioler (CBD-cannabinoider) sætter sig ikke direkte på receptorerne på samme måde som THC-cannabinoider.
 Den vigtigste endocannabinoid hedder anandamid – Ananda er sanskrit og betyder ”bliss” – og anandamid-cannabinoiderne er med til at holde kroppen sund og rask.


Der findes i kroppen et enzym der hedder FAAH. Selvom det er naturligt forekommende er det uønsket, da det nedbryder anandamid. 
Cbd cannabinoider virker ved at hæmme og bremse FAAH, så dette enzym ikke kan nedbryde ”bliss”- cannabinoiderne i samme tempo og omfang som normalt. Dette betyder en ophobning af anandamid, hvilket er godt!



 

Hvorfor hedder et system i kroppen  noget med canna(bis)?

Det endocannabinoide-system har netop fået sit navn af cannabisplanten. Det blev nemlig opdaget i sin tid i forbindelse med en videnskabelig undersøgelse, der ønskede at kortlægge, hvordan marihuana virker på mennesket.
 Dette kan man ikke undersøge og forklare ordentligt uden at støde ind i det endocannabinoide system, og denne opdagelse har været banebrydende – ikke kun for forståelsen af hampens virkning, men også for en generelt bedre forståelse af kroppens funktioner og signalveje.



 

Eksocannabinoider


Som sagt så er der to slags cannabinoider: endocannabinoider og eksocannaninoider. De endogene er dem, der findes naturligt i kroppen, og som kroppen selv producerer, og de eksogene er dem, der findes i cannabis.
 Der findes op til 88 forskellige cannabinoider i hver enkelt hampplante, men fordelingen og koncentrationen vil være forskellig fra plante til plante, og især fra sort til sort – alt afhængig af dyrkningsforhold, dyrkningsmetode og andre faktorer.



Tetrahydrocannabinol, også kendt som Drobinol, (altså thc), er de cannabinoider, man bliver ”skæv” eller ”høj” af (altså det der gør at cannabis er euforiserende). 
Cannabidiol (altså cbd) giver ingen euforiserende virkning. 
Hampplanten indeholder begge disse cannabinoider, samt mange flere, men det er især disse to, der er interessante, da de har hver deres effekt og berettigelse, og de er begge relevante af forskellige årsager.


Man kan dyrke planten med en bestemt slags cannabinoider for øje, og altså fremdyrke en højere koncentration af denne slags og dermed dennes effekt. Dog har cannabis-planten begrænset biokemisk plads, og en større tilstedeværelse af én slags cannabinoid (for eksempel tetrahydro cannabinol) betyder derfor mindre plads til; en mindre tilstedeværelse af andre cannabinoider (for eksempel cannabidiol).
 Det er dette, der foregår i dyrkningen af hamp med euforiserende virkning som hovedformål, og det er dette, der er grunden til, at noget cannabis er sundere end andet (især for psyken).
 En uddybende forklaring følger herunder.



 

Lidt om plantens (menneskelige) historie


Mennesket har igennem tiden (gennem århundreder, faktisk) dyrket og brugt hamp af mange forskellige årsager og til mange forskellige formål.
 Især tre anvendelsesmuligheder kan fremhæves: Cannabis som rusmiddel, cannabis som medicin og cannabis som tekstilmateriale (til tøj og reb med mere).
 Vi vil nu kigge lidt på planten som euforiserende stof.

 Når man dyrker cannabis med det formål at få en så stærk euforiserende virkning som muligt, så bliver det på bekostning af andre af plantens egenskaber.
Netop dette formål har været dominerende på det sorte marked, og det er derfor, der findes diverse slags skunk, hvilket er stærke super-hybrider af pot-planten, hvor koncentrationen af THC er meget høj. Det betyder, at der er en meget lav koncentration af CBD i disse planter. 
Som mange nok har hørt kan marihuana-misbrug give psykoser. Det er fordi thc er psykoaktivt (altså “psyke”-aktivt, hvilket betyder, at man bliver høj af det; psykisk, ikke fysisk (det er derfor heller ikke muligt at dø af en cannabis overdosis).
 Cbd er ikke psykoaktivt, men har tværtimod anti-psykoaktive egenskaber. Det betyder, at man faktisk kan behandle en thc-induceret psykose med cbd. Disse antipsykoaktive egenskaber er en af grundende til at cbd olie har mange anvendelsesmuligheder inden for terapiens verden.



Når man kan fremdyrke en plante med højere koncentration af thc, kan man selvsagt også fremdyrke en plante med højere koncentration af cbd, og dermed en lavere koncentration af thc.
 Generelt vil naturlige sorter (også kendt som ”strains”) have et mere balanceret indhold af de forskellige cannabinoider.
 De israelske forskere Raphael Mechoulam og Y. Gaoni var de første, der formåede at isolere THC og CBD og syntetisere disse (altså skabe dem kunstigt, ud fra de naturlige cannabinoider). Det var også dem, der opdagede anandamid.
 Denne forskning er grundlaget for cbd-olie som medicin, for det er denne isolering af cbd, der gør det muligt at fremstille cbd olie med minimalt indhold af thc – altså cbd-olie der kan bruges som medicin, uden at have en euforiserende virkning.


Privatlivspolitik